Om Klinik Konge

Klinik Konge tilbyder branchens bedst uddannede personale i form af læger med adskillige års erfaring og specialisering  inden for motion, sundhed, kost og fitness. Vi har en stor viden omkring livsstilssygdomme og vil kunne hjælpe dig med at omlægge din livsstil til fordel for et sundere helbred.

Klinik Konge er ikke et motionscenter fyldt med maskiner, mennesker og instruktion af vekslende kvalitet. Derimod foregår den fysiske træning i lægeklinikkens egne eksklusive træningslokaler indrettet med det nyeste state-of-the-art træningsudstyr, der danner de bedste rammer for et optimalt træningsforløb. Træningen tilrettelægges individuelt med elementer af styrketræning, bodytoning, spinning, step, roning og anden kredsløbstræning. Vi tilbyder samtidig pilates og yoga samt lækker spa, der altid  vil være med til at give dig en høj følelse af velvære. Der vil naturligvis være frisk frugt og lækre håndklæder til rådighed hver eneste gang. Hver enkel konsultation er 100% individuel - du skal således ikke dele faciliteterne og din personlige læge med andre!

Klinik Konge erstatter på ingen måde din praktiserende læge. Vi udskriver ikke medicin, men tilbyder derimod rådgiving omkring en bedre livsstil og helbred gennem grundig samtale, instruktion og vejledning.