Klinik Konge tilbyder forskellige træningspakker alt efter ønsker, mål og temperament:
Klinik Konge sundheds- og træningspakke, LUKSUS:
Til dig, der seriøst og intensivt ønsker at gøre noget ved din sundhedstilstand og ønsker effektive resultater inden for en overskuelig tidsperiode. Desuden tilbyder pakken forkælelse ud over det sædvanlige.
Denne pakke indeholder 8 ugers træning, hvor du møder din personlige læge 3 gange om ugen. Første gang indledes med en grundig samtale om mål, forventninger og nuværende træningstilstand samt eventuelle specielle hensyn (sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, overvægt, idrætsskader og genoptræning herefter eller blot mangel på motivation). Desuden måles blodtryk, vægt, fedtprocent, blodprøver og kondital osv. svarende til en UDVIDET helbredsundersøgelse. Herudover bliver vi enige om, hvordan de næste 8 ugers træning skal tilrettelægges, hvad de skal indeholde osv.
Anden gang vi mødes og de følgende 8 uger: Individuel programlægning og træning med personlig læge. Dette kan være alt fra
- konditionstræning
- styrketræning
- bodytoning
- yoga
- kostvejledning
Vi skræddersyr et program, der passer lige præcis dig, så du på fornuftig vis kan nå realistiske mål.
Desuden har du med denne pakke mulighed for at komme en tur i spaen for at pleje ømme muskler og slappe af, når du ønsker dette eller få en times massage, når du har lyst til det.
Når forløbet er færdigt, vil vi have en opfølgende samtale og status. Desuden udlevering af opnåede resultater og personligt træningsprogram.
Timerne planlægges individuelt mellem dig og os, men skal lægges med tre timer pr. uge inkl. spa og massage og inden for 8 uger.
Klinik Konge sundheds- og træningspakke, PLUS:
Denne pakke indeholder 8 ugers træning, hvor du møder din personlige læge 2 gange om ugen. Der indledes med en grundig samtale om mål, forventninger og nuværende sundheds- og træningstilstand samt eventuelle hensyn vi skal tage. Herefter laves en helbredsundersøgelse svarende til vores BASIS helbredsundersøgelse. Desuden bliver vi enige om, hvordan de næste 8 uger skal tilrettelægges.
Anden gang vi mødes og de følgende 8 uger: Individuel programlægning og træning med personlig læge. Dette kan være alt fra
- konditionstræning
- styrketræning
- bodytoning
- yoga
- kostvejledning
Vi skræddersyr et program, der passer lige præcis dig, så du på fornuftig vis kan nå realistiske mål.
Desuden har du med denne pakke mulighed for at komme en tur i spaen for at pleje ømme muskler og slappe af 2 gange i løbet af forløbet. Der er også inkluderet én times massage, hvis du måtte ønske det.
Den sidste gang vi mødes, vil vi have en opfølgende samtale og status. Desuden udlevering af opnåede resultater og personligt træningsprogram.
Timerne planlægges individuelt mellem dig og os, men skal lægges med to timer pr. uge og inden for 8 uger inkl. spa og massage.
Klinik Konge sundheds- og træningspakke, KLASSISK:
8 ugers træning, hvor du mødes 1 gang om ugen med din personlige læge. Dette kan ses som et supplement til anden træning og er til dig, der vil have hjælp til at komme igang med træningen eller behøver motivation og inspiration til at komme videre. Vi indleder med en samtale om ønsker, mål og forventninger og tilrettelægger efterfølgende et program, der opfylder disse krav.
De følgende 8 uger står på individuel programlægning og træning med din personlige læge. Dette kan være alt fra
- konditionstræning
- styrketræning
- bodytoning
- yoga
- kostvejledning
Vi skræddersyr et program, der passer lige præcis dig, så du på fornuftig vis kan nå realistiske mål.
Den sidste gang vi mødes, vil vi have en opfølgende samtale og status. Desuden udlevering af opnåede resultater og personligt træningsprogram.
Timerne planlægges individuelt mellem dig og os, men skal lægges med én time pr. uge og inden for 8 uger.
Personlig programlægning, 1½ time.
Til dig, som er vant til at træne, men ønsker ny motivation og inspiration. 1½ time, hvor vi lægger ud med en kort samtale om forventninger, ønsker og mål. Efterfølgende lægger vi et program, som opfylder disse krav. Du får masser af tips, råd og gode idéer samt et nyt effektivt program, som du kan tage med dig hjem.

